NY genbrugsbeholder - alle 17.000 skal skiftes

 

Alle genbrugsbeholdere i Tønder Kommune står foran en udskiftning, og vi er snart færdige med at klargøre det foranliggende arbejde. Fra og med mandag den 29. januar påbegynder vi således opgaven og forventer at være i mål i løbet af april måned. Så der vil gå ca. 12 uger fra den første adresse har fået en ny genbrugsbeholder til den sidste adresse har fået en ny.
 

Hvorfor bytter vi?
Vi skifter alle genbrugsbeholderne ud, da flertallet af de gamle er slidte og vi kan ikke få reservedele til dem mere. I samme ombæring har vi fået mulighed for at ændre beholderen, så vi optimerer både selve tømningsprocessen og giver mere plads til både pap, papir, aviser og reklamer.
 

Hvordan sker udskiftningen?
Firmaet Joca, der producerer de nye genbrugsbeholder, sørger også for selve udskiftningen i samarbejde med Heissel, der tømmer beholderne. Udskiftningen vil ske lige efter at den gamle beholder er tømt.


Vi skal have din hjælp – stil beholderen frem til tømning


Du skal blot sørge for stille din nuværende genbrugsbeholder frem til tømning på den faste tømmedag, og det skal du gøre hver gang, indtil den er blevet byttet til en ny. Også selv om den ikke er fuld eller om der er affald i den. Når det bliver din tur til at få den udskiftet, vil renovatøren sætte en orange seddel på den tømte genbrugsbeholder – og du skal så lade den stå fremme. Joca vil komme og bytte beholderen til en ny samme dag eller et par dage efter.

Den nye beholder må tages i brug med det samme.
 

 

Når din genbrugsbeholder får denne seddel på efter tømning, så skal den blive stående fremme.

Der må ikke komme affald i den.

Herefter vil du få en ny beholder, der straks må tages i brug.

Den gamle tages med.
 

 

Udskiftningen vil forgå på følgende måde:
 

  • Vi begynder mandag den 29. januar 2018
  • Du skal stille din gamle genbrugsbeholder frem på tømmedagen.
  • Når din beholder skal udskiftes efter tømningen, er der en seddel på beholderen.
  • Den gamle beholder skal så stå fremme indtil den er hentet, og en ny er leveret.
  • Den nye genbrugsbeholder kan kendes på det blå låg.
  • Vi forventer at udskiftningen er gennemført på alle adresser ved udgangen af april måned.

 

Du vil modtage en kort SMS-besked om udskiftningen ugen før den finder sted, via vores SMS-service. SMS-servicen benyttes ellers kun til fx vandbrud. Alle mobiltelefoner er automatisk tilmeldt, undtagen taletidsnummer, hemmeligt nummer og erhvervsmobilnummer. Gå til siden: Tilmelding/afmelding

 

 


Oplysninger om afregning, selvbetjening, aflæsning, kontakt os, mm.

KUNDESERVICE >>

  

Henvendelse udenfor åbningstid
 

 

  

Takster 2018

 

   

   Husstandsomdelt december 2017:

    

   Indstik i folderen