Gode råd om afløb og kloakering

 

For at dit kloaksystem kan fungere optimalt og for at skåne miljøet, er der her nogle gode råd du kan følge:

 

  • Hæld aldrig fedt i køkkenvasken. Hæld det i stedet i affaldsposen når fedtet er afkølet.
  • Brug ikke kemikalier til at rense afløb og faldstamme. Hæld i stedet jævnligt kogende vand i afløbet. Det kan forebygge dårlig lugt og fedt- og sæbepropper i køkkenafløbet.
  • Hæld aldrig maling, terpentin, medicinrester eller andre miljøfarlige stoffer i kloakken. Det skader miljøet og er heller ikke tilladt.
  • Skyl aldrig bleer, hygiejnebind, vatpinde, kattegrus m.v. ud i afløb eller toilet.

 

Flere gode råd for husejere, viceværter mv.:

 

På huset

Tagrender skal renses hvert år efter løvfald.

 

I huset

Vandlåse og gulvafløb skal renses jævnligt. De skal være vandfyldte for at undgå lugt.
Pumper, højvandslukker mv. skal jævnligt tilses og renses, så de altid virker.

 

I brønden

Sandfanget i nedløbsbrønde og ved tagnedløb skal renses mindst en gang om året.
Fedtbrønd/køkkenbrønd skal jævnligt tilses og renses, så den ikke stopper til. Opgravet affald skal bortskaffes med dagrenovationen.
Hold øje med terrænet rundt om brønde. Hvis jorden sætter sig, er det tegn på fejl i kloakken.

 

I naturen

Plant ikke træer eller buske over, eller lige ved siden af kloakken. Rødderne søger vand og kan ødelægge rørene eller stoppe kloakken.
Dæk ikke dæksler til. Det skal være nemt at komme til at rense kloakken.

 

Reparationer

Hvis dit kloaksystem i jorden skal repareres, skal arbejdet udføres af en autoriseret kloakmester i overensstemmelse med gældende lovgivning. Der er ikke lovligt selv at udbedre skader på kloakken.
 


Oplysninger om afregning, selvbetjening, aflæsning, kontakt os, mm.

KUNDESERVICE >>

 

Vagttelefon

Henvendelse udenfor åbningstid

  

Takster 2012