Kompostering

 

I køkkenet sorterer du alt affald fra, der kan blive til kompost. Det er for eksempel rester af frugt og grønt, pasta, kaffegrums og små stykker brød. Kød, fisk, fedt og mælkeprodukter kan ikke komposteres, det vil komme til at lugte råddent og kan tiltrække skadedyr som mus og rotter.
Følgende sortering skal følges, for at komposteringen skal lykkedes:
 

 

Køkkenaffald, der kan komposteres:

Køkkenaffald, der IKKE er egnet til kompost:
  • Brødrester (små stykker)
  • Citrusfrugter, sprøjtede
  • Frugt
  • Fedt og sovs 
  • Grønsager (også kogte)
  • Fisk
  • Gødning og strøelse fra mindre  kæledyr, f.eks. hamstre
  • Kattegrus
  • Kød
  • Kaffegrums med filtre
  • Mælkeprodukter
  • Kartoffelskræller
  • Osteskorper
  • Kerner
  • Pålægsrester
  • Køkkenrulle (små mængder)
  • Støvsugerposer
  • Nøddeskaller

 

  • Æggebakker (uden tryk)  

 

  • Pasta

 

  • Potteplanter

 

  • Ris

 

  • Teblade med filtre

 

  • Æggeskaller (knuste)   
 

 

 

Haveaffald, der kan komposteres: Haveaffald, der IKKE er egnet til kompost:
  • Blade
  • Gadeopfej
  • Blomster
  • Jord
  • Grene (findelte)
  • Syge planter
  • Græs (tørt)
  • Ukrudtsfrø
  • Hækafklip
  • Træ (imprægneret eller malet)
  • Kvas

 

  • Kviste

 

  • Nedfaldsfrugt (små mængder)

 

  • Staudeafklip
 

 

En kompostbeholder passer stort set sig selv. Det grønne affald fra køkken og have bliver til kompost i løbet af 6-12 måneder, alt afhængig af mængde og betingelser i kompostbeholderen. Mikroorganismer og smådyr sørger for at omdanne affaldet til muld. Komposten har blot brug for luft og varme, så sker resten af sig selv.

 

Blanding af køkkenaffald og haveaffald

For at få en rigtig god kompost, så er det vigtigt at iblande haveaffald med det grønne køkkenaffald, da køkkenaffaldet er meget "vådt" og kan klaske sammen og begynde at lugte. Bland det med kvas, kviste og visne stauder. Haveaffald der er groft bør klippes i mindre stykker eller en tur gennem en kompostkværn.
Omsætningen af haveaffaldet og det grønne køkkenaffald tager sin tid - især i en ny beholder. Der kan godt gå et år, inden du første gang kan grave færdig kompost ud af beholderen.

 

Komposten er færdig

Når affaldet er blevet nedbrudt, ligner komposten almindelig jord med lidt rester af grovere materialer. Det affald, der endnu ikke er blevet til kompost, kan du komme tilbage i beholderen. Så er der lidt at blande det nye affald med.
Den færdige kompost kan bruges i haven på alle tider af året. Kompost tilfører næringsstoffer til jorden og øger jordens evne til at holde på vand. Om efteråret kan du bruge komposten som vinterdække. Det vil beskytte havejorden mod frost og mod at tørre ud. På dette tidspunkt behøver komposten ikke at være helt færdig. Forår og sommer er den færdige kompost god som gødning i bede og under træer og buske.
I køkkenhaven skal komposten blandes i jorden, fordi ren kompost kan virke spirehæmmende, derfor må du ikke så eller plante i ublandet kompost.

 

Problemer med kompostbeholderen:

Hvis komposten lugter:
En kompost, der kun får affald fra køkkenet, bliver let for våd. Omsætningen stopper og komposten kommer til at lugte. Lidt flis, findelt haveaffald, tør halm eller savsmuld kan blandes i, når køkkenspanden tømmes.

 

Komposteringen er gået i stå:

En kompostbunke må heller ikke være hverken for fast eller for løst. Er den for fast, sker der det samme, som hvis den er for fugtig, der er nemlig ikke ilt nok til stede. Er den for løs, skal den presses sammen - ellers vil omsætningen også gå i stå pga. udtørring.

 

Dræbersnegle:

Kompostbunker kan være gode levesteder for Iberiske Skovsnegle (dræbersnegle), idet der både er fugtigt og masser af mad. Det korte råd er, lav kompost og bekæmp de dræbersnegle der kommer. Lukkede kompostbeholdere tiltrækker ikke sneglene, men der kan komme snegle via det haveaffald, man selv smider i beholderen. Eller det kan ske ved, at sneglene sætter sig på låget, hvis det ligger på jorden, når det tages af. Man kan desuden opsætte et sneglehegn rundt om det pågældende område. Det kan enten være et fysisk eller elektrisk hegn. Læs mere om dræbersnegle på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

 

Kompostorme kan tilsættes for at fremme komposteringen:

Kompostorme kan tilsættes kompostbeholderen, for at sætte fart i omsætningen af kompost. Kompostormen Eisenia foetida, også kaldt den lille brandorm, er let genkendelig på sit røde- og gulstribede udseende og på, at de vrider sig, når de udsættes for lys. Normal størrelse er 5- 7 cm.
Kompostormens naturlige forekomst er møddinger og bladbunker, hvor der er et stort organisk indhold. Hvis man ønsker at skaffe kompostorme, og for at være sikker på at det er kompostorme, så er det bedst enten at købe en portion kompostorme eller få en bøttefuld hos en anden haveejer, der allerede har kompostorme. 
 

 

Køb kompostorme


Maugstrup Ormefarm, Haderslevvej 30, 6500 Vojens
Tlf 24931069
mail@staudemark.dk

Har følgende on-line salg:   www.kompostorm.dk/salg-af-orm/

  


Oplysninger om afregning, selvbetjening, aflæsning, kontakt os, mm.

KUNDESERVICE >>

  

Henvendelse udenfor åbningstid
 

 

  

Takster 2017

 

   

   Husstandsomdelt december 2016:

    

   Indstik i folderen